Højbede og økologi =
Frydhaven er den hurtige vej til haveglæde og selvforsyning. Gedigne og smukke højbede i stål er designet af vores havearkitekt, som med gennemarbejdede planteplaner sikrer, at de rigtige planter står og går sammen - æstetik og dyrkningshåndværk går hånd i hånd.
Frydhaven kan leveres med økologisk jord samt frø og småplanter fra økologiske gartnere - og dækning med Biologisk Kakaoflis reducerer pasning og vanding til et minimum.
Det er muligt for og at gøre dine højbede klar til brug på en uge takket være modulsystemet. Frydhaven kan i sommersæsonen levere de første afgrøder inden 2 uger.
Vores smed tager gerne mål til individuelle former og højder af højbede, som passer i netop din have.
Foretrækker du at sætte den op selv, er det også en mulighed og naturligvis en væsentlig besparelse.
Kontakt Danas Have - tegning & anlæg for mere information
En frydhave appellerer til alle sanser
Grundmodulet er en 20-30 cm høj stålramme i 4 forskellige geometriske udgaver: kvadrat, L-form, trekant og cirkelstykke.
Hvert modul er inddelt i bede med stålbånd, hvilket gør det lettere at tilplante og vedligeholde haven og samtidig opretholder et rent grafisk udtryk efter høsten.
Modulerne kan sættes sammen til et større anlæg, hvor en grus- eller flisesti binder dem sammen. Fantasien kan bruges videre egenhændigt eller med vores hjælp:
Som visuel baggrund for planterne virker et hegn med integreret siddeplads, og fungerer desuden som espalier, lægiver og dekorativt element. Med en pergola kan der skabes et helt særligt rum i haven. Et spejlbassin giver ro og dybde mens vandets rislen kommer fra en vandsten.
Med en frodig beplantning vil anlægget udgøre et meget tiltrækkende rum, som pirrer alle sanser.
Frydhave uden ukrudt
Etableret ukrudt behøver ikke udryddes, før man anlægger en frydhave. Ukrudtet afdækkes med nedbrydelig organisk dug i bunden, hvorefter det går ud. På overfladen kan der dækkes med Biologisk Kakaoflis, som foruden at modvirke ukrudt, holder på fugtigheden og gøder planterne.
Den klart afgrænsede kant holdes let fri for græs udefra, så anlægget fremstår velplejet. Kanten og højdeforskellen til omgivelserne beskytter frydhaven mod en frøregn af ukrudt.
Den ubrudte metalkant giver mulighed for effektiv snegleforebyggelse. En bund af kyllingenet forhindrer mosegrise nedefra.
Facts om frydhaven:
- økologisk urtehave med blomster og krydderurter
- ramme i båndstål, som hæver anlægget 20 - 30 cm.
- hurtig og nem etablering
- smuk året rundt
- selvforsyning
- regnvandsopsamling
- let pasning
- lang holdbarhed
- en oase i haven
- bedre trivsel for krydderurter og eksotiske blomster
- individuelt præg på størrelse og form
- forebygger snegle og mosegrise
Priser, inkl. moms:
L-form (3 m2): 7.585 kr.
Kvadrat (1,4 m2): 3.425 kr.
Planteplan, levende jord og planter: 675 kr./m2